Michael Lindegaard partner DimensionDesign
Menu

 

Michael Lindegaard - Partner

 

Interview med Michael Lindegaard, partner i Dimension Design


Om rejsen til og hos Dimension Design


Michael er uddannet civilingeniør med speciale i arkitektur og design, hvilket bragte ham en karriere som arkitekt – bl.a. i Norge, inden han kom hertil. Gennem branchen blev han introduceret til vores egen Uffe Bengaard, som han holdt kontakten ved lige med, inden han halvandet års tid senere sagde ja tak til en mulighed her hos Dimension Design. Gennem tiden har Michael lavet 3D-visualiseringer, været projektleder og været afdelingsleder for daværende konkurrenceafdeling. I dag sidder han som ansvarlig for produktionen og design, og nu også som partner.


Om Dimension Design som arbejdsplads


Michael nævner den ungdommelige friskhed, der kendetegner kontoret, som noget af det, der tiltalte ham ved stedet. Derudover er der stor variation mellem opgaverne, hvilket gør, at der kontinuerligt kommer nye og udviklende opgaver.
Til slut nævner han, at han blev tiltrukket af det høje kreative niveau, der kendetegner Dimension Design og at virksomheden lidt kunne sammenlignes med en aalborgensisk drengerøv. Drengene er sidenhen blevet ældre, men virksomheden har stadig den friske og dynamiske ånd, den altid har haft.

 

Om Dimension Designs positive udvikling


Set i forhold til branchen generelt, er Michael stolt af den holistiske tilgang, som Dimension Design har til design. Han påpeger at 3D-visualiseringer ikke skal adskilles fra de andre visuelle elementer, og det er vigtigt, at stilen og stemningen er gennemgående for alle materialer, så køberne kan fornemme en stemning på tværs af elementerne i markedsføringsmaterialet.
Derudover skiller virksomheden sig også ud idet Dimension Design har en baggrund i byggebranchen, hvilket gør, at de modsat det typiske reklamebureau har alle kompetencer inden for grafik, 3D og arkitektur in-house.
Til spørgsmålet om, hvad Michael tror der ligger til grund for den positive udvikling, som virksomheden går igennem (vi henviser til de tre Gazeller), svarer Michael, at det nok bunder i en stor portion gåpåmod og god, nordjysk arbejdsmoral. Og vi melder os enige med Michael, nordjysk arbejdsmoral kan tage dig langt.